Japansk Lifting er en ikke kirugisk og naturlig måde at opnå en opstramning og afspænding af ansigtet. Med behandlingen kan fine linier og rynker mindskes og især væskeophobninger reduceres. Japansk Lifting er desuden en yderst afstressende behandling.

Japansk lifting er baseret på ældgamle japanske massageteknikker, som kombineres med lymfedrænage, akupressur og teknikker fra ansigtzoneterapien, hvor der arbejdes med stimulering af udvalgte zoner i ansigtet. Denne kombination giver et utrolig stærkt værktøj til at afhjælpe ansigtets ældningsproces og mindske fine rynker og især poser under øjnene og den giver ansigtet en fantastisk glød. Behandlingen afspænder musklerne i ansigtet og vævet drænes for affaldsstoffer og væskeophobninger.   

 

Hvad gør Japansk Lifting?

Japansk lifting afspænder ansigtets muskler og dermed kan væv og hud løftes og udglattes. Behandlingen øger blodcirkulationen i huden, vævet i ansigtet iltes og toxiner udskilles. 

Behandlingen stimulerer produktion af collagen og elastin, som har stor indvirkning på vores bindevæv og hud. Collagen giver fx vores hud styrke og elastin gør den elastisk.

Japansk lifting afstresser og giver indre ro i krop og sjæl. Mange føler en dyb afstresning under og efter behandlingen.

 
 

Allerede efter 1. behandling vil de fleste kunne se en forskel og opleve at huden føleres mere opstrammet og med en fornyet og sundere glød.

Ikke blot en ansigtsbehandling!

En væsentlig del af en behandling med Japansk Lifting er, at der arbejdes med punkter og zoner i ansigtet fra ansigtszoneterapien. Disse punkter er forbundet til kroppen og dens indre organer og ved behandlingen kan ubalancer i kroppen derfor også reguleres . I behandlingen arbejders  der med hele 24 akupunkturpunkter, som påvirker energisystemet i både ansigtet og hele kroppen.

Hvad kan du opnå? 

◊ Reducering af væskeophobninger og linier og furer

◊ Opfrisket og opstrammet hud 

◊ Øget blodcirkulation og fornyet glød i ansiget

◊ Udskillelse af toxiner 

◊ Dyb afslapning og afstressning

Behandlingen kan desuden også have en gavnlig effekt på hovedpiner og ansigts-kæbespændinger.

 

For et længerevarende resultat anbefales 10-12 behandlinger fordelt over ca. 4 uger. Der kan dog aldrig garanteres for hvilket endeligt resultat, der kan opnås.

 
 

Afstressning

Da behandlingen er yderste afslappende og behagelig og i høj grad afbalancerer vores nervesystem, så er der flere klienter, som benytter Japansk Lifting, som en ren afstressende behandling. De lange og dybe stræk i ansigtet samt den blide berøring skaber indre ro og man kan koble fra og glemme travlhed, forstyrrende tanker samt stress og jag.

Disse klienter har ikke nødvendigvis et længerevarende forløb med henblik på reducering af fine linier og rynker, men benytter behandlingen som en ren velvære og anti-stressende behandling efter behov. At de fleste derudover forlader klinikken med en sund og fantastisk kulør er et ekstra plus.

(Er du ramt af mere alvorlig eller kronisk stress, vil jeg anbefale behandling med ansigtszoneterapi).

Den Originale metode! Jeg har taget min uddannelse hos Lone Sørensen/ det Internationale Institut for refleksterapi. Lone er grundlægger af uddannelsen i Japansk Lifting, og har vundet priser fra WHO for sit arbejde med ansigtszoneterapi. Der findes desværre mange kopierede versioner af Japansk Lifting – og derfor er en certificering og uddanelse ved det Internationale Institut for refleksterapi din bedste garant for en tilfredstillende behandling.

Produkter

 

Til alle min behandlinger benytter jeg 100 % rene og naturlige produkter af mærket Inca Earth. Disse er alle produceret med udgangspunkt i vilde argentiske hyben, som gror i et fredet naturområde i Andesbjergene langt fra områder, som påvirkes af fx bilos og anden luftforurening.

Inden behandlingen går i gang afrenser jeg dit ansigt med en blid renselotion. Under selve behandlingen benytter jeg en hybenolie, så jeg nemt kan arbejde med muskler og væv i dit ansigt. Hybenolien indeholder store mængder C vitamin, som er yderst vigtigt for vores sundhed. Den er desuden naturlig kilde til A vitaminsyre (retinsyre), som har en regenererende effekt på vores hudceller samt omega 6 og linolsyre, som er vigtige for flere funktioner i vores krop.

Afslutningsvis benytter jeg en saltlotion af naturlig bjergsalt, som indeholder 12 livsvigtige salte og mineraler. Denne er gavnlig for musker, hud og væv i dit ansigt og er desuden antiflamatorisk, god mod acne og åbne porer.