

ANSIGTSZONETERAPI
Ansigtszoneterapi er en yderst effektiv samt blid og behagelig stimuleringsmetode. Ved at stimulere og arbejde med udvalgte nervepunkter, reflekszoner og akupunkturpunkter i dit ansigt, er det muligt at forebygge og behandle en lang række fysiske, psykiske og hormonelle ubalancer i kroppen.
Ansigtszoneterapi er en behandlingsform med rødder i gamle behandlingsteknikker fra orientalske og indianske samfund. Den indbefatter bl.a behandling af nervesystemet via ansigtet, som er en terapiform den vietnamesiske læge Dr. Chau har forsket intensivt i.
Ligesom på vores fødder kan hele menneskekroppen bearbejdes via ansigtet. Ved at stimulere bl.a neurologiske punkter og akupunkturpunkter i ansigtet sendes der via centralnervesystemet impulser ud til kroppens organer, muskler og led. Med ansigtszoneterapi kan den kemiske proces (det hormonelle), blodkredsløbet, lymfesystemet samt den psykiske og fysiske balance påvirkes og reguleres.
Alle behandlinger er indviduelle
Med ansigtszoneterapi arbejder jeg med årsagen til dine problemer/ubalancer – modsat kortvarig symptombehandling.
Alle behandlinger tilrettelægges individuelt til hver enkelt klient. Det betyder, at jeg udarbejder en behandlingsplan, hvor valg af punkter og teknikker er fuldstændig målrettet den/de problematikker du har – samt eventuelle andre ubalancer, jeg kan konstaterer ved den 1. behandling.
Da hver behandling netop er individuelt tilpasset og planlagt er det muligt at opnå meget præcise og ofte hurtige resultater.
Du behøver ikke at være syg eller have symptomer for at have gavn af ansigtszoneterapi. Behandlingen virker forebyggende og udrensende. Mange bruger desuden zoneterapien som afstressning og genopladning og til at forebygge og sørge for at kroppen er i balance.
Ved din første behandling spørger jeg ind til dine problematikker og skriver efterfølgende journal.
Hvorfor opstår ubalancer?
Langt størstedelen af de ubalancer som opstår i vores krop stammer fra en eller flere følelser, vi har haft. Det kan være følelser som bekymring, frygt, angst, vrede, sorg og frustration. En følelse igangsætter en blokering et sted i kroppen og på et tidspunkt kan dette udmyndige sig i fysiske symptomer og sygdom (ubalancer).
Når en følelse opstår i os, er der oftest en kirtel involveret og et eller flere hormoner frigives i kroppen. Det kan være lykkehormoner som fx serotonin. Men det kan også være hormoner som fx adrenalin og kortisol. Disse hormoner er stress og “giv agt”-hormoner og frigivelsen af disse øges ved fx trusler, utilfredshed og angst. Hormonerne er tilsigtet kortvarigt at gøre vores krop opmærksom på en fare, så vi kan reagere. Men er vi i en langvarig stresstilstand , så kan det gøre os syge, at kroppen konstant er “kampklar”. Hormonerne øger bla hyppigheden af vores vejtrækning, blodtrykket stiger så blodet pumpes hurtigere rundt i musklerne og leveren frigiver ekstra sukker og fedt til musklerne. Alt dette kan på sigt skabeubalance og sygdom og er bestemt ikke godt for kroppen.
Med ansigtszoneterapien arbejder jeg med at finde og afbalancere den oprindelige blokering/ubalance og genopretter flow i kroppen. Samtidig med at vi målretter behandlingen mod de symptomer, som fysisk kommer til udtryk ved dig pga. ubalancen.
Reaktioner
Efter behandling med ansigtszoneterapi kan der opstå visse reaktioner i kroppen. Det er vigtigt at vide, at dette er postitivt og et tegn på , at kroppen tager imod behandlingen og er i gang med udrensning og bearbejdning. Reaktioerne kan være meget forskellige og kan typisk være hovedpine, træthed, ændring af fordøjelse, afslappethed, mere energi samt kortvaring forværring af eksisterende symptomer. Reaktionerne aftager som regel efter nogle behandlinger.
Det er vigtigt af drikke godt med vand for at hjælpe kroppen med at udrense og udskille affaldstoffer.
Hvor mange behandlinger skal der til og hvor ofte?
Det er svært nøjagtigt at svare på. Mange oplever at mærke en reaktion efter 1-3 behandlinger. Men en pejlesnor er, at jo længere tid man har haft en ubalance/et symptom, jo flere behandlinger kræver det. Oftest anbefaler jeg at man starter ud med 1 behandling ugentligt ved de første behandlinger og derefter øge intervallet til hver 14 dag / hver 3 uge.
Hvad er ansigtszoneterapi godt for?
Ansigtszoneterapi kan bl.a afhjælpe følgende ubalancer:
Fordøjelsesproblemer
Stress
Dårlig nattesøvn
Hedeture/Hormonelle ubalancer
Smerter
Hovedpine
Gigt- og ledsmerter
Ubalance i immunforsvaret
Fertilitetsproblemer

JAPANSK LIFTING
Japansk Lifting er en ikke kirugisk og naturlig måde at opnå en opstramning og afspænding af ansigtet. Med behandlingen kan fine linier og rynker mindskes og især væskeophobninger reduceres. Japansk Lifting er desuden en yderst afstressende behandling.
Japansk lifting er baseret på ældgamle japanske massageteknikker, som kombineres med lymfedrænage, akupressur og teknikker fra ansigtzoneterapien, hvor der arbejdes med stimulering af udvalgte zoner i ansigtet. Denne kombination giver et utrolig stærkt værktøj til at afhjælpe ansigtets ældningsproces og mindske fine rynker og især poser under øjnene og den giver ansigtet en fantastisk glød. Behandlingen afspænder musklerne i ansigtet og vævet drænes for affaldsstoffer og væskeophobninger.
Hvad gør Japansk Lifting?
Japansk lifting afspænder ansigtets muskler og dermed kan væv og hud løftes og udglattes. Behandlingen øger blodcirkulationen i huden, vævet i ansigtet iltes og toxiner udskilles.
Behandlingen stimulerer produktion af collagen og elastin, som har stor indvirkning på vores bindevæv og hud. Collagen giver fx vores hud styrke og elastin gør den elastisk.
Japansk lifting afstresser og giver indre ro i krop og sjæl. Mange føler en dyb afstresning under og efter behandlingen.
Allerede efter 1. behandling vil de fleste kunne se en forskel og opleve at huden føleres mere opstrammet og med en fornyet og sundere glød.
Ikke blot en ansigtsbehandling!
En væsentlig del af en behandling med Japansk Lifting er, at der arbejdes med punkter og zoner i ansigtet fra ansigtszoneterapien. Disse punkter er forbundet til kroppen og dens indre organer og ved behandlingen kan ubalancer i kroppen derfor også reguleres . I behandlingen arbejders der med hele 24 akupunkturpunkter, som påvirker energisystemet i både ansigtet og hele kroppen.
Hvad kan du opnå?
◊ Reducering af væskeophobninger og linier og furer
◊ Opfrisket og opstrammet hud
◊ Øget blodcirkulation og fornyet glød i ansiget
◊ Udskillelse af toxiner
◊ Dyb afslapning og afstressning
Behandlingen kan desuden også have en gavnlig effekt på hovedpiner og ansigts-kæbespændinger.
For et længerevarende resultat anbefales 10-12 behandlinger fordelt over ca. 4 uger. Der kan dog aldrig garanteres for hvilket endeligt resultat, der kan opnås.
Afstressning
Da behandlingen er yderste afslappende og behagelig og i høj grad afbalancerer vores nervesystem, så er der flere klienter, som benytter Japansk Lifting, som en ren afstressende behandling. De lange og dybe stræk i ansigtet samt den blide berøring skaber indre ro og man kan koble fra og glemme travlhed, forstyrrende tanker samt stress og jag.
Disse klienter har ikke nødvendigvis et længerevarende forløb med henblik på reducering af fine linier og rynker, men benytter behandlingen som en ren velvære og anti-stressende behandling efter behov. At de fleste derudover forlader klinikken med en sund og fantastisk kulør er et ekstra plus.
(Er du ramt af mere alvorlig eller kronisk stress, vil jeg anbefale behandling med ansigtszoneterapi).
Den Originale metode! Jeg har taget min uddannelse hos Lone Sørensen/ det Internationale Institut for refleksterapi. Lone er grundlægger af uddannelsen i Japansk Lifting, og har vundet priser fra WHO for sit arbejde med ansigtszoneterapi. Der findes desværre mange kopierede versioner af Japansk Lifting – og derfor er en certificering og uddanelse ved det Internationale Institut for refleksterapi din bedste garant for en tilfredstillende behandling.
Produkter
